Lautrupgård > Om Lautrupgård

Om Lautrupgård

I Ballerup Kommune ca. 15 km vest for København ligger Lautrupgård. En smuk gammel herregård som blev bygget i slutningen af 1700-tallet. Landbrug med kornproduktion og malkekvæg var gårdens særkende i mere end 150 år.

I bygningerne som ses på luftfotoet herover har Ballerup Kommune siden 1965 drevet undervisningsvirksomhed og forestået kulturelle aktiviteter af alskens slags for byens borgere. Folkeskolens specialundervisning, produktionshøjskole, ungdomsskole, musikskole og aftenskoler benytter i dag de mange lokaler og værksteder der er at finde i gårdens bygninger.

Udendørsarealerne byder ud over dejlige grønne områder også på køreanlæg til cykel- og knallertundervisning samt en motorcrossbane, og i parken såvel som i den store lade bliver der løbende afholdt koncerter og musicals.

Lautrupgård er et spændende undervisningscenter for alle aldersgrupper.

I menuen til venstre findes links til de forskellige skolers hjemmesider.

Se video om Lautrupgårdskolens historie her:  

 

 


 

 

 

 

Lautrupgård - 2750 Ballerup
Home